Leder af FUND Børnehus

Vi kan med stor glæde præsentere Katrine Anna Andersen, der er ansat som verdens første leder af FUND Børnehus. Katrine har en baggrund som pædagog og familieterapeut, og hun kommer til at være en del af den daglige praksis, og vil være at finde på gulvet blandt børnene.

Katrine skriver i sin ansøgning: “Jeg tror på, at måden vi danner og er sammen med vores børn og unge på, kan gøres på en mere nuanceret og kreativ måde. Jeg bliver draget af at tænke ud af boksen, tænke innovativt og udviklingsorienteret. Jeg vil være en FUND-finder frem for en fejlfinder”.

Og Katrine fortsætter: “Min erfaring viser gang på gang, at barnet lærer bedst gennem leg, fantasi og gode venskaber, og jeg er overbevist om, at vi kan lære det meste af børn, hvis vi tør kigge indad. Det tør jeg”.

I den kommende måned vil vi afholde flere møder og klargøre forårsSFOen og siden arbejde med SFO og børnehave, så vi er klar til arbejdet med børnene og samarbejdet med forældrene.