FUND X, undervisningen

FUND X bygger på:

De 17 verdensmål som fælles platform – vi kalder det ”grøn dannelse”, fordi handling og ord hænger sammen.

Projektledelse – alle laver projekter. Du lærer at bruge din nysgerrighed og opfindsomhed og at sætte din viden og interesse i spil i projekter til glæde for dig, FUND, Odense og hvem ved, måske retten af verden?

Virksomhedssamarbejde med virksomheder i og omkring Odense. Vi bygger bro, så det kan bidrage positivt til forståelsen af livslang læring og gøre dig parat til uddannelse.

FUNDs eget brobygningsforløb til ungdomsuddannelserne. Vi samarbejder med ungdomsuddannelserne i Odense om at skabe en god overgang for dig, når du skal videre og vælge din vej til uddannelse.

Liniefag – du skal vælge mellem 4 liniefag på FUND X:

Gastroteket – passion for mad. I Gastroteket kommer du i mesterlære og lære at dyrke og styrke din interesser for mad.
Scenen – musik, sang og scenekunst. På scenen får du mulighed for at udvikle dig gennem solo- og fælles undervisning i open stage, projekter, forestillinger og meget mere.
Værkstedet – håndværk, kunst og design. I værkstedet dyrker vi det gode håndværk og udfordrer hænder, sanser og kreativitet.
Maker space – i vores digitale maker space arbejder du med teknologi i praksis; vi designer løsninger, bygger prototyper og programmerer.

SMILE – Du får udleveret og skal arbejde med Funds egen microcomputer. Det er en Raspberry Pi 4 med egenudvikling læringsplatform.
Økologisk frokost. Øland fremstiller og serverer hver dag økologisk frokost, produceret af lokale råvarer fra Fyn.
Lejrskole – ud i verden – og Co2 Neutral. Vi vil udfordre dig på rejseformer og lejrskolen udvikles derfor som et fælles projekt, hvor de 17 verdensmål er i centrum og hvor målet er at skabe en CO2 neutral rejse.

På FUND X møder du voksne, der videregiver glæde og giver dig en tro på, at det i den grad går an at tro på egne muligheder! At du kan finde dig selv, hvor du er. At du kan lære i en treenighed af undren, kreativ nysgerrighed og praksis udfoldelse . FUND X handler om at frigøre din glød og dit engagement. Vores vision for FUND X er at give dig mulighed for at gribe din fremtid og optimalt gøre den større større end du har kunne drømme om.

 

Hvis du ønsker mere information, er du velkommen til at kontakte os for en snak og en rundvisning.

 

Du kan printe en FOLDER om FUND X.

Hør og se skoleleder Michael Thagaard
tale om undervisningen på FUND friskole